mandag den 5. november 2007

Kristendemokraterne nærmere spærregrænsen

Kristendemokraterne er konstant steget i fire dage i træk. Nu ligger de til at få 1,4 procent, hvilket er det højeste siden valget blev udskrevet.

Kristendemokraternes chance for igen at komme ind på Christiansborg øges for hver dag der går. Partiet er begyndt at nærme sig spærregrænsen, og får i dag Capacent Epinions bedste tal for partiet i den her valgkamp.

I andre meningsmålinger har det godt nok set anderledes ud. Allerede tidligt i valgkampen gav Synovate Vilstrup en meningsmåling på 1,5 procent til Kristendemokraterne, men i dag er den kun på 0,4.

Synovate Vilstrups meningsmålinger virker i det hele taget usandværdige i forhold til DR's fra Capacent Epinion. Synovate Vilstrups, som Politiken bruger, svinger utrolig meget fra dag til dag.

Meningsmålinger fortæller ikke sandheden, og for et lille parti som Kristendemokraterne kan de ikke en gang bruges til at danne et nogenlunde realistisk billede.

Ingen kommentarer: