tirsdag den 30. oktober 2007

Ny Alliance har ingen kirkepolitik

Der kan være flere grunde til, at Ny Alliance ikke har nogen kirkepolitik. Det kan skyldes manglende interesse eller intern uenighed, vurderer eksperter.

Læs Kristeligt Dagblads artikel her.

Døgnfluen Frihedspartiet

Frihedspartiet har enten ikke opdaget, at statsministeren har udskrevet valg, eller helt opgivet idéen om et nyt kristeligt parti.

Frihedspartiets hjemmeside er begyndt at indeholde en lille smule politik, og partiet er også så småt begyndt at samle vælgererklæringer. Men partiet er ikke opstillet til dette folketingsvalg, og har heller ikke opdateret deres hjemmeside, siden valget blev udskrevet.

Partiet har nærmest ingen opbakning, og kristelige partier har ikke stor fremgang i Danmark. Det eneste reelle bud på et kristeligt parti i Folketinget er Kristendemokraterne.

Besøg www.frihedspartiet.org for mere information om partiet.

Kristen-Socialisterne vil have folketingskandidat

Det lille og ukendte parti Kristen-Socialisterne vil have mindst en kandidat opstillet til folketingsvalget.

Det er gået op for partiet, at det ikke kan nå at få de nødvendige 20.000 underskrifter, det kræver at blive opstillingsberettiget, så partiet går nu efter plan B:

"...målet nu er at få samlet 150 stillere og afleveret deres underskrifter på Ingenrigsministeriets officielle formular senest 2. november, så vi i det mindste får en kandidat på stemmesedlen."


Partiets kandidat skal efter planen opstilles i Sønderborg kredsen. Indtil videre har kandidaten kun 33 stillere, så det bliver rigtig svært for partiet at nå de 150 inden 2. november.

Hvem vi citere fra Kristen-Socialisternes hjemmeside, og hvem den "opstillede" kandidat er, ved vi ikke med sikkerhed, men går ud fra det er partiets eneste medlem af styregruppen Daniel Giversen. Partiet har i følge hjemmesiden ingen formand.

Besøg www.kriso.dk for yderligere information om Kristen-Socialisterne.

mandag den 1. oktober 2007

Frihedspartiet - protestparti til protestparti

Kristendemokraterne er gået fra at være protestparti til at være et seriøst parti, der tager ansvar og har politik på alle områder. Det h ar skabt behov for et nyt kristent parti: Frihedspartiet.

Frihedspartiet er begyndt at danne sin politik nu, men det størtste politiske projekt er fortsat, at være protestparti til Kristendemokraterne og Kristendemokraternes abortpolitik.

Man kan se videoer om deres holdninger til forskellige politiske emner her.